Om huset

Dejligt feriehus udlejes nær Claviers i Provence, Sydfrankrig.

IMAG0039

På en ugeneret terrasseinddelt grund nær den lille by Claviers ligger dette skønne hus. Huset er løbende udbygget siden 1999. Dengang blev det overtaget som et skur på ganske få kvadratmeter med køkken og toilet. Her holdt olivenplukkerne deres pauser i det hårde arbejde på terrasserne, hvor der stadig i dag står mange oliventræer.

Ved håndkraft er der i årenes løb bygget et skønt badeværelse, to soveværelser, en lille stue og tre terrasser med håndlavede balustre (to åbne og én overdækket). Senest er der også opført en træhytte med ekstra sovepladser og en overdækket carport med plads til to biler.

Her er både tænkt på de, der elsker solen, og de, der hellere vil nyde den friske luft og smukke udsigt fra skyggen.